KRAP fortællinger fra praksis er på gaden:-)

Den pædagogiske praksis blev i 2008 gennem Lene Metner og Peter Storgaards  bog KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik – foldet ud på herligt og let tilgængeligt vis.

 KRAP har haft en særlig betydning på Hilltop, hvor vi igennem årene har udviklet os sammen med KRAPS udvikling. Det har været og er en spændende rejse.

I den forbindelse har vi på Hilltop 2 medarbejdere, Jan Sørensen og Tina Nielsen. der begge hver har biddraget med 1 kapitel i bogen KRAP – fortællinger fra praksis.

Det unikke for begge kapitler er at de beskriver udviklingsprocesser for unge der igennem deres ophold på Hilltop har gennemgået – på hver deres vis – en nævneværdig og inspirerende udvikling

Det er vi stolte af og vil gerne opfordre alle interesserede og nysgerrige forældre og fagfolk til at investere eller låne bogen og læse med.

Nedenstående link fører til Dafolos hjemmeside hvor bogen anmeldes og kan købes;-)

Enjoy

http://www.dafolo.dk/page3426.aspx?recordid3426=2093&q=krap

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Lykken er……………….

Mennesket har altid søgt efter et formål med livet. Disse mål kan varierer fra menneske til menneske. Der kan være forskellige socialbetingede, diagnostiske eller miljømæssige faktorer, der spiller ind for det mål hver enkelt menneske har for livet. Et mål, der dog i de fleste mennesker går igen, er målet om lykke.

Aristoteles redegjorde gennem sin forskning for ca. 2300 år siden for, at lykke efterstræbes for sin egen skyld, og at mål som sundhed, skønhed, magt og penge efterstræbes i en forventning om at gøre os lykkelige.

Den ungarske forsker Mihaly Csikzentmihalyi fortæller i 2005 om en oplevelse, han efter 2. verdenskrig havde i en italiensk krigslejr. Han benyttede tiden i krigslejeren til at spille skak. Han fortæller, at her oplevede han for første gang en tilstand af intens nydelse, hvilken han senere har undersøgt i sin psykologiske forskning.

Det, jeg ”opdagede”, var, at lykke ikke er noget, som sker. Den skyldes ikke held eller tilfældigheder. Den kan ikke købes for penge eller beordres af magt. Den beror ikke på ydre omstændigheder, men snarer på hvordan vi fortolker disse. Lykke er en tilstand, som skal forbedres, dyrkes og forsvares af hvert enkelt menneske. De mennesker, som lærer at styre indre oplevelser, vil også være i stand til at bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket nok er så tæt på at være lykkelig, som vi kan gøre os håb om at komme.

Vi finder lykken ved at engagere os fuldt ud i enhver lille del af vort liv, god eller dårlig, ikke ved direkte at lede efter den.

For at fokusere på oplevelsen af et flow af lykke vil jeg tage udgangspunkt i en beskrivelse af en hobby, af Tv-vært og forfatter Isabella Schmidt, i 2002. Hun beskriver som følgende:

”At have en hobby er at give sig selv lov til at lege. Det er simpelthen sund forglemmelse at gå på havearbejde. Du er fuldkommen fordybet og glemmer alt om kedelige regninger, deadlines og køleskabet, der skal afrimes. En hobby er et univers, du kan give dig hen i. Hvor du kan hente stimulans og afslapning på samme tid. Og der ligger en dyb tilfredsstillelse i at kunne selv. For mig er den store hobby haven, for andre noget andet, men den grundlæggende glæde er den samme” – Plus Magasin, nr. 3, 2002.

At have en hobby kan for nogle mennesker give den tilstand Csikzentmilayi beskriver som lykke og som I Isabelles beskrivelse af en hobby give en tilstand af flow i lykketilstanden.

Fokus for dette er at fokusere på det hele menneskes oplevelse af lykke.

Personligt oplever jeg lykken glimtvis, jeg kan sidde, og som lyn fra en klar himmel, kan en lykkefølelse ramme mig med en positiv kraft, der metaforisk kan vælte mig af den stol, jeg sidder på

Lykken er………………..

-          at blive mødt med et anerkendende fokus på særlige behov,

-           at få adgang til ressoursefokuseret støtte og vejledning,

-          at blive set på som et helt menneske…………………..

ELLER

Hvad gør dig lykkelig?

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Test 2

Nu er vi tæt på datoen hvor bloggen kører, vi håber i alle har lyst til at komme med indspark:-)

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Ny hjemmeside og blog

Der arbejdes i øjeblikket på at få vores nye hjemmeside og vores nye blog helt op at køre.

 

Udgivet i Generelt | Tagget , | Skriv en kommentar